Spirende forår
Himlen maler
Med bløde strøg
Jeg vågner
Blidt ud af søvnen
Blødhed omkring mig
Levende for første gang
Solstrejf rammer min kind
Vinden blødt i mit hår
Kærtegner min hud
Kroppen folder sig ud
Sjælen strækker sig
Rækker varmt
Mod dig
Læberne til et kys