med lammelsen i kroppen
træder jeg ud af søvnen
kun for at finde dig borte
kulden slutter tæt
jeg rækker ud i mørket
mærker på tomheden
at du er væk

og verden vågner
er ny og fremmed
uden dig i den
jeg famler mig frem
mens jeg hele tiden
undlader at tænke
at du er væk

det går mig godt
ligesom jeg lovede
det går fint
og jeg klarer mig
jeg vågner hver dag
jeg lever hver dag
men inden i

jeg lader pænt som om
jeg ikke er ligeglad
med det hele
og alle kan se
jeg klarer det flot
man mærker næsten ikke
jeg er død inden i